Processen

Glas er en blanding af kvartssand, kalk og soda, samt små mængder af en hel masse andre emner, afhængig af hvilke egenskaber man prioriterer.

Glasset er ca. 1150 grader varmt når jeg begynder på et produkt. Glasmassen er tyktflydende, og ligger i et keramisk kar inde i smelteovnen. Ovnen er opvarmet med gas, og kører i døgndrift, også selv om man måske holder et par dage fri.

Når jeg begynder på et produkt, ved jeg præcis hvad jeg vil lave, ligesom jeg har tænkt arbejdsprocessen nøje igennem. Det kan se legende let ud, når man laver glas, men det kræver koncentration fokus og ro, hvis resultatet skal blive godt. Næsten intet er overladt til tilfældigheder, og den mindste detalje kan have stor betydning.

Selve processen starter med, at jeg fanger en passende mængde glas på min glaspibe, hvorefter jeg skiftevis køler, former, blæser og varmer emnet op igen.

Undervejs i processen, kan jeg stikke piben ned i glasmassen i ovnen, og tage et ekstra lag glas udenpå, hvis jeg skal lave en stor ting.

Jeg kan sætte klumper af varmt glas på mit emne, og forme dem til fx en stilk, hank, fod eller ornamenter til udsmykning.

Glasset i smelteovnen er klart, men der findes utallige måder at tilføje farve på, fx som pulver, striber eller et lille stykke farvet glas inderst, som når emnet bliver blæst op, gør at emnet fremstår som gennemfarvet.

Når produktet er blæst færdigt, skal det køle meget langsomt ned, for at fjerne de spændinger der opstår når emnet ikke har samme temperatur over det hele. Det foregår i afspændingsovnen. Ovnen er 500 grader varm, og når arbejdsdagen er slut, slukker jeg for ovnen, som så langsomt afgiver varmen over natten, så tingene langsomt køler ned til stuetemperatur og kan tages ud næste morgen.

Når jeg bruger bladsølv og bladguld, er det altid tilføjet mens emnet er varmt, og således brændt ind i emnet. Det er en interessant dekorationsform, fordi glasset kræver høje temperaturer for ikke at springe, og guld og sølv kræver lave temperaturer for ikke at brænde væk. Jeg bevæger mig derfor konstant på kanten af begge materialers formåen, hvilket gør det meget spændende og udfordrende for mig at arbejde med.

Jeg blæser ikke i form. Alt hvad jeg laver er blæst på fri hånd, så hver ting får sit eget udtryk.

Der er meget stor forskel på, hvor lang tid jeg bruger på hver ting. Nogle meget enkle ting tager måske 15 min., mens komplicerede ting kan tage timer. Nogle ting kræver lang forberedelsestid, hvis jeg fx først skal lave stænger, som senere bliver til striber.

Andre produkter kræver meget arbejde efter de er blæst, med fx slibning og sandblæsning.

Og til sidst, - ja jeg brænder mig stadig ind imellem. Ikke på glasset, men som regel på værktøjet, som bliver meget varmt.

Og nej, - man behøver ikke have store lunger for at blæse glas! Det handler om teknik og timing, og så er det en klar fordel at have en stærk og god fysik, hvis man vil lave store ting.

En vis mængde tålmodighed er også en god ting. - Der er mange gode ideer der ender som glasskår!